Harvia dampgenerator til private dampbade.

Pris fra 21.825,00 DKK


Dette produkt kan ikke bestilles on-line, da det kræver en stor teknisk indsigt at bestille det rigtige.

Kontakt Sauna Consult ApS for en gennemgang af mulighederne med dette produkt.

Telf. 61 54 11 55 eller info@saunaconsult.dk

Leveringstid typisk 2 - 3 dage.

Harvia dampgenerator er et godt valg til dampbad i private hjem og til mindre dampbade, hvor der ikke er store krav til driftssikkerhed.

En stabil dampgenerator, som kan bruges i mange situationer, men den kræver meget vedligeholdelse i form af manuel afkalkning.

Dampgeneratoren tilsluttes det drikkevand, der er til rådighed. Dog kan det være en nødvendighed af filtrere vandet i et anlæg for omvendt osmose, så der ikke kommer kalk og mineraler ind i dampgeneratoren.

Dampgeneratoren må ikke tilsluttes vand, der er behandlet med andre former for blødgøringsanlæg.

Dampgeneratoren fås i 4 størrelser! 6 kW, 9 kW, 11 kW og 15 kW.

Harvia dampgenerator styres over et kontrolpanel, som indgår i leverancen. Kontrolpanelet monteres udenfor dampkabinen.

Hver enkelt dampgenerator skal dimensioneres efter den aktuelle situation.



En Harvia dampgenerator består af en dampbeholder i rustfri stål, som indeholder vand, der bringes i kog. Dampen herfra ledes gennem et metalrør til dampbadet, som med damp opvarmes til ca. 45 0 C.

I dampbeholderen er der monteret 3 stk. varmespiraler, der tilsluttes de 3 faser i 3 x 400 volt vekselstrøm. Når systemet kalder på damp, sendes der strøm gennem  varmespiralerne, og i løbet af meget kort tid, koger vandet. Nu begynder dampen at strømme ud i damprøret og ind i dampkabinen.

Efterhånden som vandet koger sænkes vandstanden i dampbeholderen. En følerelektrode sørger på vandpåfyldning, når dette er aktuelt.

Dampen, der ledes fra dampgeneratoren til dampbadet, er 100 % ren damp, og kalk, mineraler og andre stoffer, der er i drikkevandet, bliver tilbage i dampbeholderen. Det udfældes som faste stoffer på dampbeholderens sider og på varmespiralerne.

En del af disse stoffer samles i en sedimentbeholder, som er monteret på undersiden af dampbeholderen. Beholderen er af gennemsigtigt plast, og når den er fyldt, skal den tømmes. Se brugsanvisning.
De resterende stoffer skal fjernes med mellemrum, og det sker ved en manuel afkalkning, hvor man fylder en blanding af vand og afkalkningsmiddel i dampbeholderen. Se brugsanvisning.

Dampproduktionen styres 100 % efter temperaturen i dampbadet. Her er der monteret en temperaturføler på loftet, og herfra er der et kabel til dampgeneratoren. Når dampgeneratoren leveres, er den indstillet på 45 0 C.

Denne temperatur passer til de fleste, men kan justeres både op og ned. Max. 49 0 C. I et dampbad arbejder man med 100 % luftfugtighed, og derfor må man aldrig overstige en rumtemperatur på 50 0 C.

Alle funktioner styres over det eksterne kontrolpanel. 

Tilslutningsmuligheder:

  • Lys
  • Ventilation
  • Duftpumpe
  • Automatisk tømmeventil

Hele dampsystemet er trykløst, og der vil aldrig kunne ske nogen form for dampeksplosion eller dampstød.

Link til Monteringsvejledning.

Dampgenerator og elektrisk tilbehør må alene monteres af en aut. el-installatør, og ved reklamation skal faktura fra el-installatør fremsendes.