Hygromatik Heater Plus dampgenerator

Pris fra 42.850,00 DKK


Dette produkt kan ikke bestilles on-line, da det kræver en stor teknisk indsigt at bestille det rigtige.

Kontakt Sauna Consult ApS for en gennemgang af mulighederne med dette produkt.

Telf. 61 54 11 55 eller info@saunaconsult.dk

Leveringstid typisk 2 - 3 uger da alle Hygromatik dampgeneratorer fremstilles efter ordre.

Hygromatik Heater Plus dampgenerator er et sikkert valg til dampbad i situationer, hvor der er store krav til driftssikkerhed.

En stabil og driftssikker dampgenerator, som kan bruges i næsten alle situationer.

Dampgeneratoren har en robust dampbeholder i rustfri stål, som kan rengøres uden brug af kemikalier, og opsamling af kalk, mineraler m.m. sker udenfor dampbeholderen.

Strømforsyning: 3 x 400 volt, 50 Hz, 0+J. Andre spændinger kan leveres. F. eks. 3 x 440 volt, 60 Hz.

Dampgeneratoren tilsluttes det drikkevand, der er til rådighed. 

Dampgeneratoren fås i mange størrelser! Ydeevne fra ca. 4,6 kg til 52 kg damp pr. time.

Til almindelige dampbade skal man bruge ca. 1 kg damp pr. m3 dampbadsrum.

Derfor bruger man ofte dampgeneratorer til private med en ydeevne på 6 - 12 kg damp pr. time.

Til offentlige dampbade er normen 12 - 30 kg damp pr. time.

Men hver enkelt dampgenerator skal dimensioneres efter den aktuelle situation.



En dampgenerator i denne serie består af en dampbeholder i rustfri stål, som indeholder vand, der bringes i kog. Dampen herfra ledes gennem et metalrør til dampbadet, som med damp opvarmes til ca. 45 0 C.

I dampbeholderen er der monteret et antal varmespiraler, ( 1, 3 eller 6 stk. ) der er tilsluttet de 3 faser i 3 x 400 volt vekselstrøm. Når systemet kalder på damp, sendes der strøm gennem  varmespiralerne, og i løbet af meget kort tid, koger vandet. Nu begynder dampen at strømme ud i damprøret og ind i dampkabinen.

Efterhånden som vandet koger sænkes vandstanden i dampbeholderen. Dette udlignes automatisk af dampgeneratorens automatik!

Dampen, der ledes fra dampgeneratoren til dampbadet, er 100 % ren damp, og kalk, mineraler og andre stoffer, der er i drikkevandet, bliver tilbage i dampbeholderen. Det udfældes som faste stoffer i snavssamleren under dampbeholderen, og på dampbeholderens sider og på varmespiralerne.
Disse stoffer skal fjernes, og det sker med en slampumpe, der er monteret ved snavssamleren. Denne pumpe bortleder en mindre vandmængde fra dampbeholderen , og pumper slammet til afløb.
Dampproduktionen styres 100 % efter temperaturen i dampbadet. Her er der monteret en temperaturføler på loftet, og herfra er der et kabel til dampgeneratoren. Når dampgeneratoren leveres, er den indstillet på 45 0 C.

Denne temperatur passer til de fleste, men kan justeres både op og ned. Max. 49 0 C. I et dampbad arbejder man med 100 % luftfugtighed, og derfor må man aldrig overstige en rumtemperatur på 50 0 C.

Alle funktioner styres over et avanceret kontrolsystem, og tilgangen til dette er et betjeningspanel, som er anbragt på dampgeneratorens front.

Hele dampsystemet er trykløst, og der vil aldrig kunne ske nogen form for dampeksplosion eller dampstød.
 

En Hygromatik Heater Plus dampgenerator er ikke noget standardprodukt, men en avanceret løsning, som leveres skræddersyet til hver enkelt dampbad. 

Måtte det senere vise sig, at der opstår behov for flere funktioner ved dampgeneratoren, kan der eftermonteres komponenter i nødvendigt omfang.

De mest almindelige ting der kan tilvælges er:

HyFlush ( SF intensiv puls-pause ) En kraftig spulefunktion, der også fjerner fastgroet slam i dampbeholderen.

HyCool Drain Water Tempering. En varmeveksler indbygget i afløbsrør fra dampbeholder. Dette sænker temperaturen på afløbsvand.

HyCool Drain Water Tempering and HyFlush. En varmeveksler indbygget i afløbsrør kombineret med kraftig spulefunktion.

Fjernbetjening: Betjeningspanelet kan placeres væk fra dampgeneratoren. F. eks. I bademesterkontoret:

Tilkobling til bygningsautomatik. BACnet MSTP eller Modbus RTU including EIA-485 interface.

Relægruppe for duftpumpe, indblæsnings-/ udsugningsventilatorer, 2. temperaturføler, digital input og belysning i dampbad. 230 volt eller 24 volt.

Relægruppe for duftpumpe, udsugningsventilator og belysning i dampbad. 230 volt eller 24 volt.

Temperatur sensor med 6 eller 10 meter kabel. IP 65.

Vandalisme beskyttelse af temperatursensor.

 

Link til Manual for kontrolsystem.

Link til Manual for dampgenerator.

 

Materiale fra Hygromatik kan fås på tysk, engelsk eller fransk. Af juridiske årsager kan vi ikke tilbyde en dansk oversættelse.

Dampgenerator og elektrisk tilbehør må alene monteres af en aut. el-installatør, og ved reklamation skal faktura fra el-installatør fremsendes.