EOS udsugningsventilator monteres på ventilationsrøret, der tjener som udsugning fra dampbadet. Vær opmærksom på, at udsugningsluften har 100 % luftfugtighed, og derfor indeholder meget vand, der kondenserer.
Udsugningsluften ledes normalt til det fri, da ventilationsanlæg ikke kan håndtere så megen fugtighed. Evt. kan det være nødvendigt at etablere dræn fra ventilationsrøret, for at lede kondens til afløb.
Udsugningsventilatoren bør monteres på et lodret rør for at undgå, at der dannes kondens i ventilatoren.
Ventilatoren passer til Ø 100 mm rør.
Som hovedregel tilkobles ventilatoren dampgeneratorens kontrolpanel, men kan også tilsluttes en ekstern strømforsyning. Her kan man tænde/ slukke ventilatoren manuelt, og styre ventilatorens omdrejningstal, med passende udstyr. Denne løsning kan også vælges, hvis det er vigtigt hurtigt at tømme dampbadet for damp.
Link til Datablad
Dampgenerator og elektrisk tilbehør må alene monteres af en aut. el-installatør, og ved reklamation skal faktura fra el-installatør fremsendes.